Vi plejer ikke umiddelbart at tænke, at tilknytning og eksponering har noget med hinanden at gøre. Men det har de i høj grad.
Jeg har tidligere skrevet om podcasten Therapist Uncensored, som handler om tilknytningsteori og forskning, og som jeg ikke kan anbefale højt nok. Da jeg for nogle år siden så at Sarah Daniel udbyder et kursus om tilknytningsinformeret terapi meldte jeg mig med det samme til kurset. Kurset var godt, og gennemgangen af teorien bekræftede mig i min holdning at tilknytningsarbejdet er meget tæt relaterede til eksponering i psykoterapi - som er det emne jeg selv underviser i.
Traditionelt tænker de fleste, at eksponering handler om at "skubbe" klienter ud i de situationer, som de er bange for. Hvis fx en klient er bange for bussen - så skal han (eller hun) støttes i at begynde at tage bussen. Men i dag når vi taler om eksponering, taler vi både om eksponering for situationer - ligesom med bussen - og om eksponering for følelser:
Følelsesmæssig eksponering betyder, at vi udvider vores evne til at mærke og blive i ubehagelige følelser, uden at skynde os væk. Hvis vi kan det - så får vi et pusterum til at overveje, hvad den relevante adfærd i en given situation er. Når vi kan det, er vi mindre tilbøjelig til at tryk på autopiloten, handle automatisk - og nogle gange uhensigtsmæssigt.
Uanset om vi arbejder med eksponering for situationer eller med følelsesmæssig eksponering, vil der opstå stærke følelser i rummet. I begge eksponeringstyper, vil kernen i vores arbejde som terapeuter være at rumme det ubehagelige, og hjælpe klienten igennem det.
Når stærke følelser opstår, fungerer vi som en tilknytningsfigur i det terapeutiske rum. Når vi, som behandlere, inviterer vores klienter til at eksponere sammen med os, skal vi tilbyde os selv både som en tryg base og en sikker havn, som illustreret ved "tryghedscirklen" forneden.
Tryg base
Når vi arbejder med eksponering og støtter klienter i at turde at ændre deres adfærd, kræver det at vi, som behandlere, indtager en position, hvor vi tror på, at klienten godt kan bevæge sig i en ny retning. Det kræver, at vi tror på, at klienten godt kan tåle at mærke stærke følelser, og vi tror på at hun vil komme ud på den anden side, få glæde af sine nye erfaringer, og udvikle sig.
Der fungerer vi som en tryg base.
Sikker havn Når vi arbejder med eksponering, skal klienten kunne give sig hen til at mærke intense følelser, uden at handle automatisk og forsøge at få dem væk. I denne proces mærker vores klienter stærkere følelser end de måske er vant til i hverdagen: Angst, tristhed, sorg, vrede, magtesløshed. Det kan godt føles skræmmende, uvant og utrygt. I den proces er det vores rolle at kunne være der - følelsesmæssigt - og fungere som en sikker havn. Ligesom vi skal støtte vores klient i at udvikle sig og udforske, skal vi kunne være der for at "fange" hende, når hun bliver overvældet.
Når vores klienter arbejder med eksponering - både for situationer og for følelser - er der rigtig meget læring: Man lærer at man godt kan stole på sit eget nervesystem og at det er selvregulerende. Man lærer at man godt kan stole på andre mennesker til at være der - også når man selv er følelsesmæssigt overvældet. Man lærer at verden også kan være tryg nok til at udforsker, lege, fejle, og udvikle sig.
Når vi udvider vores tolerance for følelsesmæssigt ubehag, vil vi have mindre behov for at reagere automatisk. Vi bliver bedre til at stoppe op, vurdere den nuværende situation - vurdere hvad den egentligt kræver af os - og handle på en måde som er mere i overensstemmelse med situationen, med hvem vi er, og med vores mål i livet.
Eksponering er ikke ”bare” en teknik. Den er tæt forbundet med tilknytningsarbejde, den kræver en bestemt måde at være til stede på, og en bevidsthed om vores egne følelsesmæssig ståsted som behandlere.
Er du psykolog eller læge? Vil du blive bedre til at udføre og forstå finesserne ved eksponering i egen praksis, så du hjælper dine klienter mere effektivt?
Kom med til kurset "Masterclass: Eksponering i egen praksis", som bliver holdt i slutningen af maj 2024. Du kan stadigvæk nå det.
Comments