Jeg justerer løbende mine kurser baseret på deltagernes feedback og opdager hver gang noget nyt om, hvad der virkelig giver mening for dem. På det sidste hold tog jeg en chance: Jeg kastede mig ud i øvelser sammen med deltagerne, bygget op omkring deres personlige mål, uden at vide præcis, hvad der ville opstå undervejs. Det var en bevidst beslutning, fordi det var den eneste måde, jeg kunne vise – og ikke bare forklare – hvordan det faktisk føles at arbejde med eksponering. Når vi arbejder med eksponering, er uforudsigeligheden altid en del af processen. Vi kan for eksempel aldrig vide, hvordan en klient vil reagere, eller om de lige den dag vil være klar til at arbejde med det, der opstår. Denne tilgang kræver, at vi er til stede i nuet, sætter tempoet ned og fokuserer på de små, men vigtige ting, der dukker op undervejs. Og selvom jeg i starten var usikker på, hvordan det ville blive modtaget, viste det sig at være en utrolig nærværende oplevelse – både for mig og for deltagerne. Det var spændende, udfordrende og meget sjovere end at følge en fastlagt plan, hvor jeg på forhånd ved, hvad der kommer til at ske. Det, der gjorde oplevelsen endnu bedre, var den feedback, jeg modtog efter kurset. Den bekræftede, at deltagerne oplevede noget af det samme som mig – nemlig at denne tilgang skabte dybere læring og større engagement. Når jeg forbereder undervisning, er mit mål altid, at deltagerne går derfra med en følelse af, at det har gjort en forskel for dem. Den samme grundlæggende tilgang gælder også i psykoterapi. Når vi arbejder med klienter, handler det om at være nysgerrige og undersøgende – om at have en idé om, hvad vi vil spørge ind til, men ikke vide på forhånd, hvor vi ender. Det er netop denne balance mellem struktur og åbenhed, der gør arbejdet spændende og meningsfuldt. Hvis du vil lære mere om, hvad der virker, når man arbejder med eksponering, og hvordan du kan gøre det på en nærværende og autentisk måde, så tjek linket er forneden og kom med på næste kursushold d. 20-21 i marts 2025.
留言