"Jeg har sørget et helt år nu!" råber psykologen frustreret ad sin supervisor Harrison Ford, der svarer roligt og kontant: "Det har du ikke. Du har dulmet i et år. Det er ikke det samme".
Jeg blev spurgt om det virkelig er sådan at være psykolog: Ligesom i tv serien Shrinking. Det er det ikke. Psykologerne i serien er dybt uetiske og begår alle de fejl, som man kan begå i psykoterapi. Samtidig er det alligevel lidt sådan at være psykolog: Vi psykologer er jo bare mennesker ligesom alle andre, og ligesom alle andre prøver vi også at komme igennem de udfordringer livet kaster efter os. Harrison Ford spiller en psykolog og supervisor i serien, hvor han bruger en terapeutiske teknik på sig selv og på andre, hvor han sætter 15 minutter af hver dag til at mærke sin sorg fuldt ud. Formålet med øvelsen er at lære at acceptere og bearbejde sorgen, i stedet for at undertrykke eller undgå den.
Men hvorfor overhovedet skal vi mærke svære følelser fuldt ud?
Følelser er en naturlig del af vores liv, og de kan give os hurtige og vigtige informationer om vores behov, ønsker og omgivelser i en given situation. Det er fx følelsen af ’frygt’, der få os til at hoppe til side på et split sekund, når vi er ved at blive kørt ned af en bil – ikke vores intellekt.
Følelsen af 'sorg' dukker op, når vi har mistet noget vigtigt eller en vigtig person i vores liv. Sorg får os til at gå lidt i stå og til kom ned i gear, mens vi 'beregnet en ny rute' til vores liv, som har ændret sig markant. Det er rigtig svært at bregne en ny rute, mens vi kører 130 km/t.
At undgå svære følelser kan godt virke lindrende på kort sigt, men kan også resultere i, at vi skynder os videre uden at få øje på, hvad situationen egentligt kræver. På lang sigt bliver vi dårligere til at håndtere udfordringer og relationer. Når vi derimod kan mærke svære følelser fuldt ud, uden at flygte fra dem, bliver vi bedre til at have overblik over, hvad situationen egentligt kræver af os, og dermed reagere vi mere effektivt. Harrison Fords teknik med "15 minutter af sorg" er grundlæggende en form for eksponeringsterapi, og mere præcist er det en form for følelsesmæssig eksponering. Uanset hvilken slags eksponering der er tale om, bliver vi altid inviteret ind i et rum, hvor vi udsættes for følelser, der udløser ubehag. Træningen går ud på, at blive bedre til at være med følelserne, mens vi finder ud af, hvad situationen egentligt kræver af os lige nu: Prøver vores følelser at fortælle os noget vigtigt og relevant? Så skal vi handle i overensstemmelse med følelserne. Er følelsen en falsk alarm og hører ikke til her og nu? Så skal vi måske bare lade den ligge.
Når vi har travlt med at dulme svære følelser, med fx. at overspise, distrahere os selv, bekymre os eller drikke alkohol, er vi ikke i gang med at leve vores liv - så er vi i gang med at dulme...
Vil du gerne blive bedre til at hjælpe dine klienter med at leve deres liv - og ikke kun med at holde op med at dulme?
Vil du gerne blive skarpere på, hvordan du kan bruge eksponering mere effektivt og forsvarligt i din praksis som psykolog?
Kom med på næste hold af "Masterclass: Eksponering i egen praksis".
For flere detaljer tryk her:
