Om uvished

Uvished er så ubehagelig, at vi vil hellere få elektrisk stød end at være udsat for uvished. Forskning viser, at det er sådan, vi er skruet sammen. Et eksperiment fra 2013 viste fx, at langt de fleste hellere vil få elektrisk stød nu end at risikere at få et elektrisk stød indenfor de næste 15 minutter.

Så hvis du mærker angst eller stress i forbindelse med uvished, har du en hel almindelig menneskelig reaktion: En reaktion, som har til formål at aktivere dig – så du kommer ud af uvisheden så hurtigt som muligt. Så hvordan kan vi komme igennem en længerevarende uvis situation, som coronakrisen, når vi ikke engang kan klare et kort psykologisk eksperiment?

Uvished fører dog ikke altid til angst. Vi har for eksempel ikke lyst til at vide, hvordan vores spændende bog ender, eller hvad der sker i slutningen af den serie, vi er i gang med at se. Tværtimod. Det viser sig, at når situationen er uvis, og der er ikke så meget på spil, så oplever vi spænding frem for angst. Jo mere der er på spil, jo mere angstprovokerende er uvisheden.

Når der er meget på spil, bliver vi mere angste, og ofte bliver vi viklet ind i tanker om det, der er på spil. Når vores tanker kører i ring, kan det være gavnligt at skelne imellem tanker, der er rettet mod reel problemløsning, og tanker, der er katastrofetænkning. Katastrofetænkning - eller bekymringer - er tanker, der er rettet mod de ting, som måske kommer til at ske i fremtiden. Kendetegnende for katastrofetankerne er, at de handler om ting, vi ikke kan gøre noget ved. De hører til den ydre cirkel i figuren herunder: Bekymringenscirklen. Tanker, der hører til bekymringscirklen kan vi lige så godt slippe. De kan komme tilbage mange gange – men det betyder bare, at vi skal forsøg at slippe dem mange gange. For vi kan alligevel ikke gøre noget ved dem lige nu. Jo mindre vi retter vores opmærksomhed i denne retning, jo mindre vil denne cirkel blive, og jo bedre får vi det. Selvom vi måske godt ved, at bekymringer ikke fører til noget, kan vi desværre ikke bare få dem til at forsvinde. Vi kan derimod forsøge aktivt at rette vores opmærksomhed mod de ting, som vi rent faktisk har indflydelse på, her og nu. De ting, som vi har indflydelse på, hører nemlig til den midterste cirkel i figuren forneden. Når vi retter vores opmærksomhed mod indflydelsescirklen, kan vi begynde at få øje på, hvad vi egentligt kan gøre lige her og nu. Jo mere vi retter vores opmærksomhed mod denne cirkel, jo større bliver den.

Forskning påpeger også, at når vi føler os magtesløse mærker vi mere angst. Jo mindre handlerum vi har, jo mere angst mærker vi. Derfor virker det, at rette opmærksomheden mod det, som vi reelt kan påvirke. Her er det vigtigt at notere, at en overforbrug af denne strategi også har sine begrænsninger. Det kan de fleste OCD- eller stressramte fortælle os: et konstant overforbrug af handling fører med tiden til udmattelse.

En anden måde at takle uvished og magtesløshed på er ved at kontrollere alt omkring sig for at sikre at intet dårligt kan komme ud af den uvisse situation. Problemet med denne strategi er, at livet er skruet sådan sammen at ”shit happens”. Dårlige ting sker. Om vi vil det eller ej. Derfor er det bedst, kun at prøve at kontrollere de ting vi rent faktisk kan kontrollere, og som samtidig er forenelige med denne måde, som vi gerne vil leve vores liv på. Vi kan fx. godt kontrollere, alt hvad vores børn rører ved, hvis vi følger dem døgnet rundt. Men er det virkelig sådan vi vil leve vores liv?

Vi kan aldrig handle på alle de ting, som vi kan påvirke. Derfor kan det være gavnligt at rette opmærksomheden mod et afgrænset og overskueligt område. Det er den lille cirkel i figuren:

Forpligtigelsescirklen er den mindste cirkel i figuren og symboliserer de ting vi kan påvirke, og som vi reelt har tid og kræfter til at forpligte os på lige her og nu. Vi kan ikke løse alle vores problemer på én gang, men vi kan løse dem i små bider.

Til sidste er det vigtigt at acceptere, at vi ikke altid kan handle vores ubehag væk. Nogle gange vil vi mærke ubehag, som vi bare ikke kan komme væk fra. For det er også en del af det, at være et menneske. Dér skal vi huske at være tålmodige med os selv og at drage omsorg for os selv. For når vi har det hårdt, er omsorg mange gange det, som vi har allermest brug for. Det er lige så vigtigt at vi lader andre være der for os. For vi ved fra forskning at vores relationer er betydningsfulde for, hvor angstprovokerende uvisse situationer er.

Så ret din opmærksomhed og dit engegement mod dét, du kan kontrollere, og som betyder noget for dig lige her og nu. Selvom det er en lille ting. Kontroller kun det, du formår lige nu – og giv slip på ambitionen om at kontrollere resten. Tage det en dag ad gangen og prøv at invitere andre til at være med – som tilskuer eller som deltager. For det kan gøre hele forskellen.