top of page

Fra 'hundetræning' til meningsdannelse

Opdateret: 24. mar.


I gamle dage omtalte man eksponering som adfærdstræning. Lidt ligesom hunde-træning. Men eksponering i praksis er noget helt andet, end hunde-træning.

Man opsøger terapi, når noget gør ondt. Når man har en drøm om et andet liv. Et liv med bedre relationer, andre oplevelser og mere mening. Vi ønsker alle at have en meningsfuld hverdag. Et meningsfuldt liv. Nogle gange oplever vi, at det er vores adfærd, der står i vejen for at leve det liv, som vi gerne vil. "Hvis bare jeg stoppet med at spise for mange kager, se for meget tv, vaske mine hænder for mange gange". Andre gange synes vi at det er vores tanker, der står i vejen: "jeg ikke er god nok", eller "noget kommer til at gå galt". Det kan også være rigtig svært at forfølge en drøm, når kroppen og sanserne fortæller, at vi skal løbe den anden vej: "Hvis bare jeg ikke var så bange, så kunne jeg tage ud at rejse, ringe til hende jeg elsker eller søge den stilling".


Livet kan være uforudsigeligt. Det kan være beskidt og smertefuld, og til tider kan det også være skræmmende. Disse vilkår er der ingen, der kan fjerne. Ikke engang en dygtig psykolog. Selv den dygtigst psykolog kan ikke trylle angst, tristhed, sorg og smerte væk, så man aldrig oplever dem igen. En dygtig psykolog kan heller ikke love, at livet nødvendigvis bliver mindre vanskeligt.


En psykolog kan dog hjælpe med at turde drømme og sætte ord på det liv, som vi gerne vil leve. I terapi kan vi også begynde at eksperimentere med at tage små og dristige skridt mod den nye virkelighed. Igennem terapi kan vi blive bedre til at være sammen med de svære følelser og tanker. Vi kan lære at kende vores trang til at handle uhensigtsmæssigt - spise for mange kager, se for meget tv, skælde for meget ud - og så begynde at vælge at handle anderledes.


Når vi begynder at ændrer vores adfærd, finder vi ud af, at livet kan være forudsigeligt, beskidt, smertefuld og skræmmende: Nogle gange får vi et 'nej': Vi dumper, vi falder og vi bliver forskrækkede. Det kræver mod at komme ud af tryghedzonen. Men det er kun ved at prøve, og ved at blive ved med at prøve, at vi finder ud af, at det egentligt går an - og at ubehaget går over igen. Det er kun ved at prøve, at vi finder ud af, at verden nogle gange også siger 'ja', og at det nogle gange lykkedes at nærme os det liv, som vi drømmer om. Det er først dér, at vi erfarer, at for at leve et meningsfyldt liv, skal vi være villig til at blive beskidt undervejs. Det er også først dér, at vi erfarer, at det går nok alligevel.


Du har måske en lang liste af problemer, eller mål. Men hvor skal du starte henne? Hvilken udfordring skal du tage op først, og hvordan går man overhovedet i gang, når alting virker svært? Hvis bare angsten, vrede eller tristhed ikke var der, var det så meget nemmere... Når vi begynder at undersøge, hvilket liv, vi genre vil leve, finder vi ud af, at det handler ikke om at vente på, at de svære følelser går væk. Det handler om at komme i gang med at leve - med ubehaget. Eksponering betyder at nærme sig noget, som man synes er ubehageligt. Men det skal ikke bare være en hvilken som helst ubehagelig situation. Det skal være meningsfyldt.


Vi kan ikke starte med eksponering uden at sætte ord på, hvad der er mest meningsfyldt for os lige. Det handler om at vi engagerer os i meningsdannende handlinger, og begynder stil og roligt at nærme os det liv, som vi ønsker at leve.


Det er igennem disse meningsdannende handlinger, at vi stille og roligt, skridt for skridt, definerer, hvem vi er, og hvilket liv vi gerne vil leve.

  • Vil du lære, hvordan du kan bruge eksponering i terapi som meningsdannende handlinger?

  • Kender du teorien bag eksponeringer – men føler du dig usikker på det i praksis?

  • Har du KAT erfaring? lær at kombinere 2. og 3. bølge skarpt

  • Har du en anden baggrund? lær at forstå og integrere eksponering i din praksis alligevel

Kom med til kurset: "Masterclass: Eksponering i egen praksis", som bliver holdt i slutningen af maj 2024 i København.

Kurset er primært til psykologer og læger og er godkendt til specialistuddannelsen under 'det tværfaglige modul'.











280 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page