Kommer snart!
Kommer snart!

Om mig
Jeg er klinisk psykolog (autoriseret), specialist i psykoterapi for voksne og uddannet supervisor.
Jeg er uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet i 2004 og autoriseret af Psykolognævnet. Jeg er desuden specialist i psykoterapi for voksne og har gennemført en 2-årig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Jeg har mange års erfaring fra voksenpsykiatrien, hvor jeg har arbejdet med individuel terapi, gruppeterapi, supervision, undervisning samt udvikling af behandlingsmetoder og organisationer.
Noget af det, jeg holder mest af, er at følge mennesker og grupper over tid og se, hvad der sker, når tingene begynder at løsne sig.
Nogle gange opsøger folk en psykolog, fordi de er blevet begrænset af angst, bekymringer eller svære livsomstændigheder og relationer. Andre gange fordi de er kørt fast eller har mistet retningen. Det er fascinerende at se, hvordan små ændringer i hverdagen over tid kan føre til meget store forandringer.
For nogle år siden blev jeg spurgt, hvordan jeg ville beskrive resultatet af et godt forløb med tre ord. Jeg svarede: "Et nyt liv."
Det lyder måske lidt højtravende, men det er faktisk ofte sådan, det opleves. Ikke fordi man bliver et nyt menneske, men fordi man igen får mulighed for at leve det liv, man gerne vil leve.
Og det stopper sjældent ved den enkelte. Når et menneske – eller en gruppe – får det bedre, påvirker det ofte også familien, børnene, partneren, kollegerne og andre omkring dem. Det er noget af det, der fortsat gør arbejdet meningsfuldt for mig.
Jeg er medforfatter på flere behandlingsmanualer, som anvendes i Region Hovedstadens Psykiatri, har publiceret videnskabelige artikler og præsenteret forskningsresultater ved nationale og internationale konferencer.
Herudover underviser jeg fagpersoner, holder kurser og workshops samt superviserer behandlere og organisationer. Jeg interesserer mig særligt for angst, eksponering, gruppeterapi, tryghed og generelt for, hvordan psykologisk viden kan omsættes til meningsfulde forandringer i praksis.
Jeg er født og opvokset i Israel og kommer fra en flersproget og multikulturel familie. I dag har jeg levet størstedelen af mit voksne liv i Danmark, er gift med en dansker og har tre børn. Jeg føler mig hjemme flere steder på én gang, og den erfaring tager jeg også med mig i mødet med mennesker, når den er relevant.
Der er mange, som siger, at jeg lyder dansk. Det meste af tiden passer det nok meget godt. Men jeg siger stadig nogle gange "skør" i stedet for "skyer", og jeg kan ikke altid høre forskel på en jyde og en jøde.
For mit fulde CV læs mere her.
-
Uddannelse
-
Arbejde
-
Formidling
-
Forskning
-
Fuld CV
-
Uddannelse
-
Arbejde
-
Formidling
-
Forskning
-
Fuld CV