Når angst er en sekundær følelse

Opdateret: 16. feb.

En primær følelse er, som de ringe i vandet, der kommer, når vi smider en en sten i en blank skovsø: Hvis vi venter længe nok, vil ringerne i vandet stille og roligt forsvinde helt af sig selv, og vandoverfladen vil blive rolig og blank igen.


I min hverdag i psykiatrien ser jeg tit angstpatienter, som ikke har haft fuld glæde af tidligere behandling. Nogle gange viser det sig, at den angst, som de er blevet behandlet for, dækker over andre følelser, som vi skal have fat i, før vi kan komme videre. Min erfaring er, at når vi først får fat i de primære følelser, der ligger under angsten, bliver vejen frem mere tydelig.

Så hvad er en primær følelse?

En primær følelse er den følelse, som vi oplever umiddelbart efter en situation, og som er direkte relateret til det, der lige er sket: Hvis nogen overskrider vores grænser, bliver vi vrede. Hvis vi finder noget, som vi har mistet, bliver vi glade, og hvis vi er ved at blive kørt ned af en bil, bliver vi forskrækkede og bange.

En primær følelse vil tit aftage ret hurtigt, når situationen er overstået, og følelsen ikke længere er relevant: Skovsøen vender tilbage til sin blanke og uforstyrret overflade.

Det lyder meget enkelt. Hvorfor oplever vi så, at vores ubehagelige følelser har en tendens til at hænge ved? Ofte er det fordi mange af vores følelser er sekundære følelser.


En sekundær følelse er vores følelsesmæssige reaktion på vores oplevelse, og ikke på selve situationen. Hvis vi fx igennem vores opvækst har lært, at vi ikke må være kede af det, vil vi måske opleve vrede og irritation i stedet for. Lige meget hvor mange gange vi siger til os selv at vi "bare skal tage os sammen" eller "bare skal lade det ligge", vil irritationen, vreden og den underliggende tristhed hænge ved i længere tid.

Hvis vi tager eksemplet med søen og stenen, svarer det til at vi begynder at stryge vandet med vores hænder for at få de små bølger til at forsvinde. Det kommer til at tage ret lang tid før vandet bliver roligt igen…


I min kliniske hverdag viser det sig nogle gange at angst er en sekundær følelse fx til en ubearbejdet sorgreaktion. Her bliver opgaven at finde en måde at være med sorgen på, uden at blive bange for den, og uden at ønske den væk. På sigt er målet at opleve at sorgen bliver mindre ubærlig. Alternativet er, at blive ved med at ønske sorgen væk, blive viklet ind i angst, og forgæves bruge mere og mere tid og flere og flere kræfter på angsten.


Vil du lære at kende forskel mellem primære og sekundære følelser hos dine klienter? Vil du blive bedre til at identificere og arbejde med de sekundære følelser? Vil du lære hvordan man eksponerer med andre følelser end angst, og hjælpe dine klienter bedre på vej?

Kom med til kurset: "Masterclass: Ekponering i egen praksis", som bliver holdt d. 5-6 maj 2022 i København.


Kurset er primært til psykologer og læger og er godkendt til specialist uddannelsen under 'det tværfaglige modul'.





880 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle