top of page

Det går an og det går over

Opdateret: 5. feb.

Når mine klienter får et panikanfald midt i en session, er det noget af det meste hjælpsomme de oplever. Det er en oplevelse, som de plejer at vende tilbage til - både i hverdagen og i terapirummet.

Det er ikke panikanfaldet som sådan, der gør en forskel; den følelse kender de alt for godt. Det er oplevelsen af, at det faktisk går an, og at det går over, der gør et indtryk.


Vi har en tendens til at overse, at vi faktisk klarer det bedre end vi frygter. Nogle gange glemmer vi, at vores følelser og kropslige fornemmelser er selvregulerende og i konstant forandring.

Især glemmer vi det, når vi har det skidt. Sjovt nok er vi helt med på, at det grineflip vi er midt i, holder op på et tidspunkt.


Så når man er midt i et panikanfald, eller bare har en rigtig dårlig dag, kan det være hjælpsomt at huske på, at det også vil gå over. Det går over også i svære perioder af livskrise; tab eller sorg - hvor dagene i en længere periode synes, at være svære at komme igennem.

Selvom vi ikke altid kan se en ende på det.


Vi plejer at klare det bedre end vi frygter.

Og dét er værd at huske på.


43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page